HELLO EFTERSKOLE

Dette er et planlagt indlæg, eftersom jeg sikkert lige nu befinder mig midt i introduktionen på min efterskole.
Et lille udsnit af noget af det, der allerede er pakket. Har lidt mere, der mangler…

Nu starter det for alvor, altså min nye tilværelse, mit nye kapitel og hvad man ellers siger.
Jeg flytter, jeg flytter ikke til noget større – eller det vil sige, at selve bygningerne er større, men værelset er mindre end mit eget, og oven i det, så skal jeg altså dele det med 2 andre. 
Jeg har allerede mødt mine roomies, supersøde piger. Jeg ved ikke om de har lyst til at blive introduceret på bloggen, men det finder jeg nok snart ud af.
Min efterskole er en international efterskole, eftersom, at jeg elsker sprog.
Den hedder Eisbjerghus, og I kan finde hjemmesiden her.
Hvis I har lyst til at følge skolens facebookside, så kan I gøre det her.
Selv har jeg overvejet om jeg skal lave en facebookside til bloggen, på den måde kan I følge lidt mere med i, hvad der sker. Hvis det er noget, I synes er en god idé, så lad mig endelig vide det.
De sidste par dage har været enormt hyggelige for mit vedkommende.
Fredag var min mor og jeg alene hjemme, hvor den stod på tøsehygge (og pizza, shh).
Lørdag fik vi mørbrad (min livret) til aftensmad, hvorefter resten af aftenen stod på hyggespil – ja, bare en masse familiehygge. Lørdag formiddag var jeg faktisk sammen med min veninde Anne(-Sofie), hvilket var super hyggeligt, men også lidt trist, for jeg ved ikke, hvornår jeg ser hende igen.
Og i dag, som dette indlæg bliver skrevet… ja, der er det lidt trist, for jeg flytter fra det jeg har kendt i 16 år, men jeg flytter samtidig til noget meget spændende, og får helt sikkert mit livs år.
Jeg er meget spændt, dog lidt bange for om jeg kommer til at tude, men det må jeg jo tage som det kommer.
Jeg håber, at I har det godt indtil jeg skriver på bloggen igen.
-Jeg ved ikke, om vi får taget mobil og computer fra os den første uge, det sker nemlig ofte på efterskole.

Ellers så glem ikke at følg mig på instagram her, og hvis der er interesse for, at jeg deler min snapchat ud, så I kan se mystorys, så lad mig endelig også vide det. 🙂


Ha’ det godt så længe. <3

1

  • Efterskole er bare det mest fantastiske! Nyd året – det slutter alt for hurtigt :-)www.kunsanne.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg