NEGLE DIY

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at jeg har fået skrabet mig et par neglelakker sammen. 
I kan se min neglelakke samling fra december her.
Sagen er den, at hvis jeg vil lave negle og tænker på, at jeg skal have min lyserøde Snooki neglelak på, så er den altid væk når jeg skal bruge den. Så jeg har derfor organiseret mine neglelakker med en ekstra bonus. Nemlig, at jeg kan se, hvordan farven ser ud – inden jeg tager den på. 
På den måde kan jeg se om jeg hellere vil have en lidt mørkere rød farve, eller om den lyse er perfekt til en nissehue f.eks.
Jeg har taget lidt billeder undervejs – derudover har jeg også filmet, så der kommer også en video på et tidspunkt.
_____________________________________
Du skal bruge en æske (min er en gammel parfumeæske), neglelakker, hvidt papir/pap,  dobbeltklæbende tape. Derudover skal du bruge en udstikker – jeg har valgt en i hjerteform (du kan også sagtens selv klippe det ud).
Udstikkeren købte jeg i Bog & Idé til 20kr.
Du tager dit hvide papir/pap og din neglelak og så farver du en klat neglelak på papiret.
(slørret billede – so sorry)
Når lakken er tør, så tager du din udstikker og “klipper i papiret” – som I kan se i hjørnet, skulle jeg lige finde ud af, hvordan det nu var man fik det hele med.
Derefter skal du bruge dit dobbeltklæbende tape og taper papiret på lakken.
Når du har gjort dette ved mange lakker så putter du dem bare ned i din æske og så har du en super fed negleæske – som er godt organiseret, så du kan finde dine ting.

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg