MUFFINS – INSPIRERET AF JULEN

Min veninde Mette og jeg bagte i tirsdags nogle super søde (og lækre) muffins inspireret af julen.
Vores muffins var chokolademuffins med chokoladestykker (opskrift kan findes nederst i dette blogindlæg).
Til pynten havde vi lavet en simpel frosting (opskrift kan findes nederst i dette blogindlæg).
Vi brugte selvfølgelig også sprøjteposer (alm. poser, der får et lille hul i enden kan også bruges). Det kræver lidt koncentration, hvis man ikke er den bedste til at bage, men det er sjovt når man er flere.
Som I kan se er det ikke alle der blev lige flotte. Dem I ser her er nogle af de første vi lavede.

Her er et juletræ, der endnu ikke har fået pynt på.
(“pynten” var få prikker med lyserød frosting)

____________________________________________________________________

Muffins med chokoladestykker – 12.stk

Du skal bruge;
-85g smør
-110g mørk chokolade
-4½dl hvedemel
-1½dl sukker
-½dl kakaopulver
-1 spsk bagepulver
-½tsk natron
-3dl kærnemælk
-1 æg
-1 tsk vanilleessens

Sådan gør du; 
-Smelt smørret og halvdelen af chokoladen (som du har hakket i lidt mindre stykker). Hvis det skal være rigtigt skal dette gøres i et vandbad, vi gjorde det dog bare i en gryde, da vandbad tager længere tid..
-Rør mel, sukker, kakao, bagepulver og natron sammen.
-Pisk kærnemælk, æg og vanilleessens sammen i en anden skål.
-Hæld nu de våde ingredienser over i skålet med de tørre. Rør det lidt sammen og hæld den smeltede chokolade i også.
-Kom resten af chokoladen i (som du har hakket i spiselige stykker) og rør rundt.
-Fordel dejen i muffinsforme.
-Bag dem i ovnen i 20 minutter på 190grader.

Simpel frosting

Du skal bruge;
-En pakke flormelis
-En pakke smør (250gr.)
Sådan gør du;
-Sørg for at smørret er blødt. Et godt råd, er at stille det frem når du går igang med kagen/muffins m.m. På den måde skal du ikke vente på at det bliver klar.
-Pisk(med maskine) smørret og flormelisen sammen.
-Vi tilsatte frugtfarve til vores frosting så, hvis den ikke skal være hvis, så tilsæt lidt farve. 

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg